
Disse to smukke tene, der er drejet af henholdsvis valnøddetræ (til højre) og mexikansk bocote, er beregnede til at spinde mens de hviler på et underlag. Den spidse ende giver minimal modstand fra underlaget under spindingen. Typisk spinder man med dem i en lille skål. Man spinder og støtter tenen med den ene hånd og trækker sine fibre ud med den anden, så det er ægte kartegarnsspinding man laver med sådan en fætter.
Jeg er gået i hård træning, for det er ikke en teknik man bare sådan lige mestrer.. Indtil videre har jeg spundet merino, merino/hør, silke og bomuld på dem. Bomuld er absolut det mest krævende, men jeg skal nok få de fibre og den spindepind tæmmet før eller siden!
Disse to skønheder her har jeg købt via Gripping Yarn. Lisa C drejer dem selv, og hvis man klikker ind på hendes side kan man også se et videoklip af hvordan hun spinder på sådan en "russian style support spindle".