I Spindeforeningen har det efterhånden udviklet sig til en tradition, at Joan fra Smøl i midten af november sender en kassefuld pulsvarmere afsted mod København. Disse pulsvarmere skal gerne komme til at lune om fingrende på socialt udsatte i vores hovedstad, og dem er der jo masser af. Men Joan sidder altså ikke og strikker alle disse pulsvarmere selv. Alle medlemmer af Spindeforeningen er velkomne til at bidrage med mange eller få par, altsammen helt og aldeles udfra et frivilligt princip. En god gerning kan ikke gøres for tit, og derfor skal der også i år nogen par afsted fra Kornvangen. Jeg har haft lynende travlt med andre gøremål på det sidste; men nu er der igen plads i kalenderen, og derfor er denne første pulsvarmer nu på strikkepindene.
Og her et glimt af de garner, jeg pillede op af mine reste-kasseR, for dem har jeg nemlig indtil flere af. Og vi taler vel at mærke om rester af håndspundet garn! Nogen af disse vil blive brugt til pulsvarmere, andre til små, finurlige projekter som ikke kræver voldsomme mængder garn. November måneds emne i foreningen er nemlig små projekter, hvor man kan få anvendt nogen af alle sine rester.
Kontingentet udgør kun kr. 150,- om året. Læs mere her eller send en mail til kasserer Birthe
Hvad er dette?
Spindeforeningens bestyrelse blogger her. Vi er Karin, Pia Aa, Ute, Pia I og Birthe, og vi vil bruge bloggen til at fortælle om Spindeforeningens arrangementer, træf, workshops m.m. Vi elsker at spinde og vi elsker fibre!