Kan man spinde på sådan nogen?

Ja. Det kan man, selv om det ikke umiddelbart ligner håndtene, så er det det, de er.

Disse to smukke tene, der er drejet af henholdsvis valnøddetræ (til højre) og mexikansk bocote, er beregnede til at spinde mens de hviler på et underlag. Den spidse ende giver minimal modstand fra underlaget under spindingen. Typisk spinder man med dem i en lille skål. Man spinder og støtter tenen med den ene hånd og trækker sine fibre ud med den anden, så det er ægte kartegarnsspinding man laver med sådan en fætter.
Jeg er gået i hård træning, for det er ikke en teknik man bare sådan lige mestrer.. Indtil videre har jeg spundet merino, merino/hør, silke og bomuld på dem. Bomuld er absolut det mest krævende, men jeg skal nok få de fibre og den spindepind tæmmet før eller siden!
Disse to skønheder her har jeg købt via Gripping Yarn. Lisa C drejer dem selv, og hvis man klikker ind på hendes side kan man også se et videoklip af hvordan hun spinder på sådan en "russian style support spindle".

Tant og fjas ved rokken

Jeg er i fuld gang med forberedelserne til et spindekursus, og jeg synes lige, jeg vil vise mit første effektgarn i denne omgang, nemlig coils. Det har været HERRESJOVT at spinde, og jeg kan kun anbefale alle og enhver at prøve dette. Teknikken er vist på skrift og billeder i seneste nummer af SpinOff, og Jacey Boggs viser teknikken live på sin DVD Sit and Spin. Det her er godt nok spændende!!!!!!!!! Og mit garn er ikke mere overspundet end at det så absolut er brugbart. Til hvad ved jeg ikke lige - det kunne blive en superfed del af et tørklæde f.eks.

En ny slags effektgarn

På engelsk kaldes dette effektgarn bl.a. cocoon eller coiled yarn, og inspireret af en artikel af Jacey Boggs i det nye Spin-Off (winter 2009 pp. 44) gav jeg mig i kast med at lære dette (for mig) nye garn..
Som de fleste effektgarner skal dette garns specielle udtryk skabes i tvindingen, men før dette kan ske skal der jo nogle tråde til. Jeg skulle bruge 2 tråde: en meget tynd, hårdtspundet, jævn tråd og en tyk-og-tynd tråd (flamégarn), også hårdt spundet.
Jeg havde allerede en spole med noget glemt og formålsløst 1-trådet soyaproteinfiber-garn på en spole, så det kunne jeg bruge som det tynde element. Flamégarnet gav jeg mig til at spinde af en rest håndfarvet shetlands-top jeg fandt i en af kasserne. Det gik rigtig fint, syntes jeg.
Det va først da jeg begyndte at tvinde at jeg fik problemer.. Det gik hurtigt op for mig at mine kokoner blev alt for løse og lådne og fluffy. Det var rigtig svært at liste dem gennem piben og forbi krogene på min gamle Ribe-rok. Kokonerne syntes jeg heller ikke så helt rigtige ud, de var simpelthen ikke faste nok. Sådan her så min første spolefuld ud:

Før næste forsøg kørte jeg resten af flamégarnet en tur mere igennem rokken for at give det noget mere sno. Og det hjalp da også en hel del! Her er en af de bedre kokoner, helt friskspundet..

Denne gang var det meget nemmere at få struktur og form på kokonerne, og de var også noget nemmere at få gelejdet forbi vingekrogene. Ikke at det blev perfekt - slet ikke! Men trods alt fik jeg et bedre resultat i andet forsøg.

Til mit trejde forsøg har jeg spundet en spolefuld merinould, og jeg tror jeg vil bruge et meget tyndt maskinspundet kamgarn sammen med det. Men allerførst vil jeg strikke en lille prøve af dette klumpede, fluffy og underlige effektgarn, mit første kokon-garn :-)

Frisk uld!

For en lille uges tid siden slagtede min svigerfar sine to gotlænder-lam. Siden foråret har jeg beundret deres fine pels, så efter slagtningen gemte han skindene til mig og igår havde jeg så min debut som fåreklipper.
Skindene havde tilbragt et par dage på græsplænen (i regnvejr) og et par dage i tørvejr på et par savbukke. Jeg kiggede til dem da de var nyslagtede og dér syntes jeg godtnok de lugtede meget stramt, men da jeg klippede dem i går, duftede de bare af lanolin og rent får.

Først en lille grovrensning af skindet. Lammene havde gået i en fold med et dejligt gran-hegn, så der var lidt pinde og nåle, men overraskende få, synes jeg. Og nemme at pille ud.



Udenpå så pelsen ret brunlig ud og inderst var den fuldstændigt sølv-grå. På det ene lam var pelsen meget krøllet inderst, på det andet (dette) var pelsen mere glat og meget, meget tæt. Det "glatte" lam klippede jeg næsten dobbelt så meget uld af, som af dens tvillingebror med den krøllede pels.

Jeg får næppe nogen præmie for den ujævne klipning. Den pels der sad tilbage inderst på skindet var super blød og fuldstændigt fri for skidt og snavs.

Før vask...jeg glemte at veje, men der forsvandt godtnok en hel del mørkebrunt mudder i afløbet, og den uld der nu ligger til tørre på mit badeværelsesgulv, ser nu heller ikke ud til at være udpræget brun.

Efter vask i følge anvisninger fra Spindeforeningens forum var ulden fra det mest krøllede lam fuldstændigt silkeblød og forbløffende u-filtet, nærmest lige til at spinde. Ulden fra det andet lam var filtet en lillebitte smule, men kunne nemt trækkes fra hinanden.

Jeg er begyndt at fantasere om uldtrøjer og spinding af gotlændergarn og føljetonen fortsætter...

Svampe-farvningsdag!!

I søndags var der svampefarve-dag hos Spindeforeningens Birthe P.
Jeg havde - sammen med flere andre - glædet mig i månedsvis, og jeg er sikker på at vores akkumulerede forventning må have været med til at sikre det dejlige vejr, så dagen i skov og have og rundt om bål blev rigtigt, rigtigt vellykket og særdeles inspirerende.

Alle havde medbragt adskillige bundter garn til at farve med de svampe vi fandt og med svampe som Birthe tidligere havde indsamlet.
Der herskede et dejligt foretagsomt og kreativt kaos omkring farvegryderne, men alle farverne så aldeles fantastiske ud i gryderne og da garnet var farvet, kunne vi regne ud og gætte os til, hvad der var farvet med hvad. Og her er mit tørrede og skyllede garn fra dagen:


Og disse er alle farvet på alun-bejdset garn med - fra venstre - Sortfiltet Netbladhat på gråt garn, Sortfiltet Netbladhat fra fryseren på hvidt garn, Brunporesvamp efterbehandlet med jern, FunkyFungus (Knippel Svovlhat) på gråt garn, Rørhat, Grønkødet Slørhat og Cinnoberbladet Slørhat.
Jeg synes det er fuldstændigt fantastisk og lidt utroligt så kraftige og klare farver man kan få ud af nogle kurvefulde smattede svampe.

Jeg har haft efterårsferie i denne uge, så forleden bejdsede jeg noget mere garn, og drog i skoven efter svampe.
Jeg fandt lidt forskelligt, som jeg identificerede i en svampefarvebog da jeg kom hjem, og da det viste sig at de tre - fire forskellige svampe jeg havde hjembragt allesammen (hvis jeg altså havde genkendt dem rigtigt i bogen) ville farve gult, så blandede jeg hele molevitten sammen i en gryde og ventede spændt på hvordan farven ville blive.
Og gul blev det:


Den ene af de svampe jeg puttede i hedder Karry Kanel Slørhat (eller noget i den retning), og farven er rigtigt karry-gul på hvidt garn og lidt grønlig på gråt garn.
På farvedagen hos Birthe fandt vi så mange svampe at vi alle kunne få lidt med hjem, og dem har jeg også farvet med, så det kunne give til en hel svampefarvet sweater:

Okay, godtnok kun i størrelse 2 - 3 år, men en sweater er det da.

Desværre er svampesæsonen ved at være slut, men så er jeg klar igen næste år!!

Fiberbytterunde-garn

Jeg har omsider fået spundet og tvundet mine fiberbytterunde-fibre fra Spindeforeningens bytterunde tidligere på året. Jeg har valgt at tvinde fibrene sammen med 3 forskellige andre fibre for at få noget mere garn at gøre godt med. Til venstre ses feddet, hvor byttetråden er tvundet sammen med en mørkegrå alpaca, i midten er den tvundet sammen med nogen limegrønne angorafibre, og til højre ligger feddet, hvor byttetråden er tvundet sammen med en cashmere-tråd. Alt i alt en dejlig portion superlækkert garn, som jeg vil bruge til et sjal/tørklæde - mønsteret er IKKE valgt endnu. Og jeg har heller ikke tid til at strikke af garnet lige nu; men det bliver lagt frem, så jeg kan gå og kigge på det og få den helt rigtige ide til det perfekte projekt!

Og et nærbillede af de 3 fed.

Forenings-rokken

For nogen tid siden blev Spindeforeningen kontaktet af en herre, der havde arvet en rok, som han godt kunne tænke sig skulle bruges til noget igen. Og da han ikke lige kendte nogen der spandt, kontaktede han os, og forleden hentede jeg så denne fine, gamle rok i Tune på Sjælland.
Den er ikke så stor som jeg af og til - og senest på et lokalt loppemarked - har set denne type rokke være, men ret lille og meget fin.

Jeg ved ikke hvilken type den er, men den ser ud til at køre fint rundt.

Jeg er lidt i vildrede omkring hvordan spolen er "hængt op", men jeg er sikker på der er rokke-kloge ressourcer i spindeforeningen, der har kan forklare hvordan dét fungerer.

Det er meningen at rokken her skal gøres køreklar og medbringes til fri afbenyttelse til de begivenheder, markeder og events hvor Spindeforeningen er med.