Uldent bibliotek

Sammen med en lille flok nysgerrige spindekvinder fra Spindeforeningen, bestilte jeg i sidste uge et stort læs uld hjem fra England. Målet var at vi alle kunne få ca. 25 gram uld fra 20 forskellige fåreracer i hænde, spinde fibrene og selv mærke forskellen mellem de forskellige racer og uldtyper og drage os vores egne slutninger og erfaringer.
Herlig idé, der virkelig pirker til mit videbegær.

I går stod der så en ret så stor kasse fyldt med fibre og ventede da jeg kom hjem - lige i tide til tre herlige fridage til at pusle med de tolv uldbiblioteker:

Jeg havde ikke regnet med at pakken ville komme før tidligst i næste uge, men jeg kastede mig straks over udprintning af mærker og så gik jeg i gang med at veje og måle og dele. Og stuen fyldtes af en herlig duft af uld og masser af nullermænd.

Og i formiddags blev jeg så omsider færdig med de 240 små dunter af 20 forskellige slags fåreuld:

Og efter yderligere nogen puslen rundt, havde jeg en hel væg af 12 uldbiblioteker:

....som ser mere interessante ud, når man pakker en pose ud:

Der er overraskende stor forskel mellem uldtyperne. Nogen er meget bløde og "fluffy", andre er helt skinnende, blanke og nærmest hårde. Jeg er spændt på at sammenligne garner, når jeg engang har spundet og tvundet og vasket....

Frosty Morning Cowl

I spindeforeningen er vi igang med en SAL/KAL (spin along/knit along - spind sammen/strik sammen). Udgangspunktet er en opskrift fra spindemagasinet "SpinOff".

Jeg havde et angora/merinogarn liggende, der nærmest dumpede ned i skødet på mig og råbte på at blive brugt, da jeg læste opskriften, så i første omgang sprang jeg spin-along delen over og frembragte denne:

Silkeblød og lækker som angora nu er. Angoraen i blandingen er fra min venindes røde kanin, Pyrus, og det giver striksagen en helt magisk, rødbrun aura. Meget lækker halsdims, som jeg omgående har foræret kaninejeren, der uden tøven donerer al sin angora til mig.

 

Spontan SAL/KAL

Birthe har helt spontant skudt en omgang SAL/KAL igang - emnet er "Frosty Mornings Cowl", som er en lille halsting, der er bragt i det seneste nummer af SpinOff. En nem lille sag, og da jeg allerede var igang med at spinde noget passende garn, kunne jeg nemt sige ja tak og springe på vognen.
Jeg har lavet et 2-trådet garn. 1 tråd ren angora (fra egne kaniner) og en tråd, som er en uld/silke-blanding fra kartemaskinen. Jeg fandt en lille portion hvide fibre, som fra fabrikken er blandet af BFL og silke-fibre. Disse fibre bredte jeg ud og lagde derpå små "reste-dimser" fra mine sjat-farvede silkekokoner. Ovenpå dette lagde jeg så igen et tyndt lag BFL/silke, og det hele blev kørt en tur igennem kartemaskinen og derefter spundet på min superlækre Golding håndten.

Garnet blev tvundet på min Kromski-rok - herover ses en del af det ene fed.

Og her den færdige krave. Den har været nem at strikke, er god at have på, og i det hele taget har jeg KUN rosende ord tilovers for Birthes indfald. Tak Birthe - det var skønt at føje en ekstra "hals-dims" til samlingen;-)

Min krave er iøvrigt strikket som lidt af en blanding mellem de 2 modeller, der er i bladet. Kanten forneden er ombukket, og de nederste 3 rapporter er strikket på pind 4. Herefter skiftede jeg til p 3½ for at lave lidt facon på tingesten. Og da garnet var lige ved at slippe op, blev den øverste kant kun 2 retriller bred.

Kan man spinde på sådan nogen?

Ja. Det kan man, selv om det ikke umiddelbart ligner håndtene, så er det det, de er.

Disse to smukke tene, der er drejet af henholdsvis valnøddetræ (til højre) og mexikansk bocote, er beregnede til at spinde mens de hviler på et underlag. Den spidse ende giver minimal modstand fra underlaget under spindingen. Typisk spinder man med dem i en lille skål. Man spinder og støtter tenen med den ene hånd og trækker sine fibre ud med den anden, så det er ægte kartegarnsspinding man laver med sådan en fætter.
Jeg er gået i hård træning, for det er ikke en teknik man bare sådan lige mestrer.. Indtil videre har jeg spundet merino, merino/hør, silke og bomuld på dem. Bomuld er absolut det mest krævende, men jeg skal nok få de fibre og den spindepind tæmmet før eller siden!
Disse to skønheder her har jeg købt via Gripping Yarn. Lisa C drejer dem selv, og hvis man klikker ind på hendes side kan man også se et videoklip af hvordan hun spinder på sådan en "russian style support spindle".

Tant og fjas ved rokken

Jeg er i fuld gang med forberedelserne til et spindekursus, og jeg synes lige, jeg vil vise mit første effektgarn i denne omgang, nemlig coils. Det har været HERRESJOVT at spinde, og jeg kan kun anbefale alle og enhver at prøve dette. Teknikken er vist på skrift og billeder i seneste nummer af SpinOff, og Jacey Boggs viser teknikken live på sin DVD Sit and Spin. Det her er godt nok spændende!!!!!!!!! Og mit garn er ikke mere overspundet end at det så absolut er brugbart. Til hvad ved jeg ikke lige - det kunne blive en superfed del af et tørklæde f.eks.

En ny slags effektgarn

På engelsk kaldes dette effektgarn bl.a. cocoon eller coiled yarn, og inspireret af en artikel af Jacey Boggs i det nye Spin-Off (winter 2009 pp. 44) gav jeg mig i kast med at lære dette (for mig) nye garn..
Som de fleste effektgarner skal dette garns specielle udtryk skabes i tvindingen, men før dette kan ske skal der jo nogle tråde til. Jeg skulle bruge 2 tråde: en meget tynd, hårdtspundet, jævn tråd og en tyk-og-tynd tråd (flamégarn), også hårdt spundet.
Jeg havde allerede en spole med noget glemt og formålsløst 1-trådet soyaproteinfiber-garn på en spole, så det kunne jeg bruge som det tynde element. Flamégarnet gav jeg mig til at spinde af en rest håndfarvet shetlands-top jeg fandt i en af kasserne. Det gik rigtig fint, syntes jeg.
Det va først da jeg begyndte at tvinde at jeg fik problemer.. Det gik hurtigt op for mig at mine kokoner blev alt for løse og lådne og fluffy. Det var rigtig svært at liste dem gennem piben og forbi krogene på min gamle Ribe-rok. Kokonerne syntes jeg heller ikke så helt rigtige ud, de var simpelthen ikke faste nok. Sådan her så min første spolefuld ud:

Før næste forsøg kørte jeg resten af flamégarnet en tur mere igennem rokken for at give det noget mere sno. Og det hjalp da også en hel del! Her er en af de bedre kokoner, helt friskspundet..

Denne gang var det meget nemmere at få struktur og form på kokonerne, og de var også noget nemmere at få gelejdet forbi vingekrogene. Ikke at det blev perfekt - slet ikke! Men trods alt fik jeg et bedre resultat i andet forsøg.

Til mit trejde forsøg har jeg spundet en spolefuld merinould, og jeg tror jeg vil bruge et meget tyndt maskinspundet kamgarn sammen med det. Men allerførst vil jeg strikke en lille prøve af dette klumpede, fluffy og underlige effektgarn, mit første kokon-garn :-)

Frisk uld!

For en lille uges tid siden slagtede min svigerfar sine to gotlænder-lam. Siden foråret har jeg beundret deres fine pels, så efter slagtningen gemte han skindene til mig og igår havde jeg så min debut som fåreklipper.
Skindene havde tilbragt et par dage på græsplænen (i regnvejr) og et par dage i tørvejr på et par savbukke. Jeg kiggede til dem da de var nyslagtede og dér syntes jeg godtnok de lugtede meget stramt, men da jeg klippede dem i går, duftede de bare af lanolin og rent får.

Først en lille grovrensning af skindet. Lammene havde gået i en fold med et dejligt gran-hegn, så der var lidt pinde og nåle, men overraskende få, synes jeg. Og nemme at pille ud.



Udenpå så pelsen ret brunlig ud og inderst var den fuldstændigt sølv-grå. På det ene lam var pelsen meget krøllet inderst, på det andet (dette) var pelsen mere glat og meget, meget tæt. Det "glatte" lam klippede jeg næsten dobbelt så meget uld af, som af dens tvillingebror med den krøllede pels.

Jeg får næppe nogen præmie for den ujævne klipning. Den pels der sad tilbage inderst på skindet var super blød og fuldstændigt fri for skidt og snavs.

Før vask...jeg glemte at veje, men der forsvandt godtnok en hel del mørkebrunt mudder i afløbet, og den uld der nu ligger til tørre på mit badeværelsesgulv, ser nu heller ikke ud til at være udpræget brun.

Efter vask i følge anvisninger fra Spindeforeningens forum var ulden fra det mest krøllede lam fuldstændigt silkeblød og forbløffende u-filtet, nærmest lige til at spinde. Ulden fra det andet lam var filtet en lillebitte smule, men kunne nemt trækkes fra hinanden.

Jeg er begyndt at fantasere om uldtrøjer og spinding af gotlændergarn og føljetonen fortsætter...