10.6.09

Fiberbytterunde!

Bytterunder er fantastiske!

I Spindeforeningen har en hel del af os netop byttet fibre, og sendt lækre portioner ud i verden og selv modtaget ligeså herlige kosteligheder.
Jeg sendte en dejlig merino/silkeblanding fra Garngalleriet ud i verden og modtog fra Karin sådan en dejlig blød pakke:

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er meget begejstret for grøn, og den begejstring deler jeg med Karin, der ramte helt plet med disse fine kartede batts. Batt'sene er kartet sammen af de syv farver der ses på kortet, og det var meget inspirerende at inspicere fibrene nærmere og jeg blev omgående meget opsat på selv at eksperimentere med at blande farver på min kartemaskine.
Jeg havde tænkt mig at forsøge mig med spiralgarn, men endte med at spinde et tyndt to-trådet garn, for at få fornøjelsen og fiber-nydningen til at vare så længe som muligt.


Garnet er lidt løsere tvundet end jeg egentlig havde tænkt mig, men jeg har lidt vanskeligheder med at ramme det lidt overtvundne og "faste" garn som jeg egentlig bedst kan lide, uden at det bliver hårdt, men jeg arbejder på sagen.

Det er en del af det spændende ved sådan en fiberbytterunde, at se hvad resten af bytte-holdet får ud af deres fibre efterhånden som de får spundet dem, og jeg glæder mig til masser af billeder af spændende garn i vores forum hen over sommeren.

2 kommentarer:

  1. Hejsa med jer,
    supergod ide med en blog, som folk nemt kan komme ind på.....så er der ikke flere undskyldninger for ikke at kunne følge med i havd der sker i Spindeforeningen.
    Knus fra Kirsten i Nybøl

    SvarSlet
  2. Netop hvad vi gik og tænkte, Fru Sørensen :-)

    SvarSlet